AI ændrer spillereglerne i skolen: Mundtlighed kan blive nøglen

AI har ændret vilkårene i skolen. Tekstværktøjer som ChatGPT har skabt debat om, hvordan vi i fremtiden kan vurdere elevernes faglige niveau.

AI generer sammenhængende tekst på bare få sekunder, og det kommer til at spille en rolle for, hvordan uddannelsessystemet fremadrettet kommer til at vurdere elevernes faglige niveau.

Med ny teknologi bliver det mere vanskeligt at afgøre, om eleven rent faktisk forstår sin egen formidling.

Undersøgelser viser, at gymnasieeleverne selv er opmærksomme på problemstillingen. 32 procent af eleverne udtrykker bekymring for, at deres brug af AI kan have en negativ indflydelse på deres egen læring. Mens 40 procent af eleverne, fra samme undersøgelse, beskriver, at de oplever sig selv som mere dovne. Det peger på, at diskussionen ikke kun handler om vurderingsformer, men også om kvaliteten af den læring, der finder sted.

Én ting er sikker: AI forsvinder ikke. Kunstig intelligens er kommet for at blive. Derfor må uddannelsessektoren – ligesom andre sektorer – forholde sig til en ny virkelighed.

Når tekst ikke længere står alene

Skriftlige afleveringer har længe været en central del af vurderingen i gymnasiet. Men når teknologi kan formulere analyser og argumentation, bliver det vanskeligere at lade skriftlighed stå alene.

Flere steder eksperimenteres der derfor med nye eksamensformer.

Sidste sommer fik et par udvalgte handelsgymnasiet mulighed for at integrere generativ AI til eksamen. Eleverne udarbejdede en projektrapport, som efterfølgende dannede grundlag for en mundtlig eksamination. Her blev skriftlighed og mundtlighed kombineret i én samlet prøve.

Evalueringen af forsøget har efterfølgende peget på flere interessante resultater. Lærerne vurderer blandt andet, at prøveformen giver bedre mulighed for at vurdere elevernes faglige kompetencer end den traditionelle eksamen.

Samtidig ligger karaktergennemsnittet i forsøget omkring ét karakterpoint højere end ved de traditionelle prøver på de samme skoler. Årsagerne er ikke fuldt undersøgt, men flere lærere peger på, at prøveformen i højere grad afspejler den måde, eleverne arbejder med faget i undervisningen.

Forsøget peger derfor på en mulig udvikling, hvor skriftlige produkter og mundtlig refleksion i højere grad ses som sammenhængende.

Mundtlighed kan få større betydning

Når elever skal forklare deres arbejde mundtligt, ændrer vurderingen karakter.

Ved en mundtlig eksamination skal eleven kunne redegøre for begreber, svare på opfølgende spørgsmål og perspektivere sin analyse. Det gør det lettere at se, om forståelsen faktisk er til stede.

Netop derfor peger flere undervisere på, at mundtlige elementer kan blive vigtigere fremover.

Det betyder ikke, at skriftlige opgaver forsvinder. De vil fortsat spille en central rolle i undervisningen. Men de kan i højere grad blive kombineret med mundtlig eksamination eller dialogbaseret vurdering.

Samtidig viser erfaringerne fra forsøget også, at nye eksamensformer kan have konsekvenser. Hvis flere elever skal til mundtlig eksamen, kan det betyde en større eksamensbelastning for lærerne.

Diskussionen om AI i skolen handler derfor ikke kun om teknologi. Den handler også om, hvordan undervisning, prøver og vurdering kan tilpasses en virkelighed, hvor tekst ikke længere nødvendigvis er et entydigt tegn på elevens egen forståelse.

I den sammenhæng kan mundtlig formidling komme til at spille en større rolle – ikke som erstatning for skriftlighed, men som et supplement.