AI har ændret vilkårene i skolen. Tekstværktøjer som ChatGPT har skabt debat om, hvordan vi i fremtiden kan vurdere elevernes faglige niveau.

AI generer sammenhængende tekst på bare få sekunder, og det kommer til at spille en rolle for, hvordan uddannelsessystemet fremadrettet kommer til at vurdere elevernes faglige niveau.

Med ny teknologi bliver det mere vanskeligt at afgøre, om eleven rent faktisk forstår sin egen formidling.

Undersøgelser viser, at gymnasieeleverne selv er opmærksomme på problemstillingen. 32 procent af eleverne udtrykker bekymring for, at deres brug af AI kan have en negativ indflydelse på deres egen læring. Mens 40 procent af eleverne, fra samme undersøgelse, beskriver, at de oplever sig selv som mere dovne. Det peger på, at diskussionen ikke kun handler om vurderingsformer, men også om kvaliteten af den læring, der finder sted.

Én ting er sikker: AI forsvinder ikke. Kunstig intelligens er kommet for at blive. Derfor må uddannelsessektoren – ligesom andre sektorer – forholde sig til en ny virkelighed.

Når tekst ikke længere står alene

Skriftlige afleveringer har længe været en central del af vurderingen i gymnasiet. Men når teknologi kan formulere analyser og argumentation, bliver det vanskeligere at lade skriftlighed stå alene.

Flere steder eksperimenteres der derfor med nye eksamensformer.

Sidste sommer fik et par udvalgte handelsgymnasiet mulighed for at integrere generativ AI til eksamen. Eleverne udarbejdede en projektrapport, som efterfølgende dannede grundlag for en mundtlig eksamination. Her blev skriftlighed og mundtlighed kombineret i én samlet prøve.

Evalueringen af forsøget har efterfølgende peget på flere interessante resultater. Lærerne vurderer blandt andet, at prøveformen giver bedre mulighed for at vurdere elevernes faglige kompetencer end den traditionelle eksamen.

Samtidig ligger karaktergennemsnittet i forsøget omkring ét karakterpoint højere end ved de traditionelle prøver på de samme skoler. Årsagerne er ikke fuldt undersøgt, men flere lærere peger på, at prøveformen i højere grad afspejler den måde, eleverne arbejder med faget i undervisningen.

Forsøget peger derfor på en mulig udvikling, hvor skriftlige produkter og mundtlig refleksion i højere grad ses som sammenhængende.

Mundtlighed kan få større betydning

Når elever skal forklare deres arbejde mundtligt, ændrer vurderingen karakter.

Ved en mundtlig eksamination skal eleven kunne redegøre for begreber, svare på opfølgende spørgsmål og perspektivere sin analyse. Det gør det lettere at se, om forståelsen faktisk er til stede.

Netop derfor peger flere undervisere på, at mundtlige elementer kan blive vigtigere fremover.

Det betyder ikke, at skriftlige opgaver forsvinder. De vil fortsat spille en central rolle i undervisningen. Men de kan i højere grad blive kombineret med mundtlig eksamination eller dialogbaseret vurdering.

Samtidig viser erfaringerne fra forsøget også, at nye eksamensformer kan have konsekvenser. Hvis flere elever skal til mundtlig eksamen, kan det betyde en større eksamensbelastning for lærerne.

Diskussionen om AI i skolen handler derfor ikke kun om teknologi. Den handler også om, hvordan undervisning, prøver og vurdering kan tilpasses en virkelighed, hvor tekst ikke længere nødvendigvis er et entydigt tegn på elevens egen forståelse.

I den sammenhæng kan mundtlig formidling komme til at spille en større rolle – ikke som erstatning for skriftlighed, men som et supplement.

Vi taler ofte om, at danske børn kan arbejde sig væk fra deres sociale arv. Desværre fortæller tallene en lidt mere nuanceret historie om ulighed i uddannelsessystemet.

Ifølge Danmarks Statistik er der stadig stor forskel på, hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2022 havde kun 47 procent af de 20–24-årige med forældre uden uddannelse fuldført en ungdomsuddannelse. For unge med forældre med lang videregående uddannelse var tallet 87 procent. Det svarer til en forskel på 40 procentpoint.

Den sociale arv påvirker altså fortsat børns muligheder i uddannelsessystemet.

Danmark har ellers en stærk tradition for social mobilitet, men udviklingen accelererer ikke, som vi har set tidligere. De yngste generationer bryder ikke mere med den sociale arv, end man ellers har gjort i de sidste årtier.

Forskning peger på, at uddannelsessystemet har en tendens til at lukke sig omkring sig selv. Pointen er, at det ofte kræver ressourcer og kendskab til systemet at navigere vellykket i det. Der findes en masse indbyggede spilleregler i uddannelsesystemet, som sjældent bliver sagt højt, og derfor er det også sværere at afkode og gennemskue udefra. Der er for eksempel helt særlige koder for at skrive en god opgave og gå til mundtlig eksamen, men det bliver der ikke nødvendigvis undervist direkte i.

De skjulte spillerregler for at klare sig godt til eksamen

Det er ikke unormalt, at elever med samme standpunktskaraktere præsterer vidt forskelligt til mundtlige eksamener. Det klandres lærerne ofte for, men det er lidt den lette løsning. For forskellen må altså handle om selve formidlingen til eksamen. Vi ser ofte, at elever fra ressourcestærke hjem lærer strategier for mundtlig formidling hjemme, og dermed får de redskaber til at forstå alle de mellemregninger, som ikke nødvendigvis står skrevet i læreplanerne.

Faglige eksamener handler derfor ikke kun om viden, men også om formidling – og den formidling er en kompetence, som sjældent trænes systematisk i skolen.

Forskellen i adgang til spillereglerne kan altså være med til at fastholde ulighederne i uddannelsessystemet, selv i et land med gratis uddannelse og ambitionen om at give alle lige muligheder.

Mere sociale mobilitet kræver større gennemsigtighed i systemet

Uddannelse er fortsat en effektiv vej til at bryde negativ social arv. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger, at uddannelse især i dag er afgørende for at komme væk fra den sociale bund, og at risikoen for at gentage det sociale mønster er langt højere for dem uden uddannelse.

Men hvis vi vil øge mobiliteten endnu mere, peger både statistik og forskning på, at vi må se ud over målene for gennemførelse og karakterer. Det kræver, at skoler hjælper alle elever med klart at forstå, hvordan de kan vise deres viden – uden for selve undervisningen.

Det handler om at gøre alle uddannelsessystemets koder transparente, så sociale arv ikke ender med at favorisere elever fra hjem, hvor forældrene kender uddannelsessystemet indefra.

Socialpsykologisk forskning viser, at kropssprog kan påvirke både eksaminators vurdering og elevens egen præstation under mundtlig eksamen.

Til en mundtlig eksamen vurderes elever ikke kun på fagligt indhold. Samspillet i rummet spiller også en rolle. Kropssprog, mimik og fremtoning kan påvirke både eksaminators forventninger og elevens egen præstation.

Mennesker reagerer lynhurtigt og ofte ubevidst på hinandens kropssprog. Små kropslige signaler kan ende med at definere den måde, en samtale udvikler sig på.

Hvis en elev møder op med et lukket kropssprog, kan det tolkes som usikkerhed eller manglende overblik. Det kan få eksaminator til ubevidst at styre samtalen mere og stille mere kontrollerende spørgsmål.

Omvendt kan et åbent og roligt kropssprog signalere overblik. Det kan skabe en mere ligeværdig samtale, hvor eleven får bedre mulighed for at udfolde sine svar.

Forventninger spiller en central rolle. Når eksaminator oplever, at eleven virker tryg og engageret, kan det påvirke dynamikken positivt i eksamenssituationen.

Kropssprog kan skabe selvforstærkende mønstre

I en mundtlig eksamen opstår der hurtigt mønstre. Hvis en elev virker nervøs og tilbageholdende, kan det føre til flere afbrydelser og mere styring fra eksaminator.

Det kan forstærke elevens usikkerhed. Eleven begynder at tvivle på egne svar og bliver mere forsigtig. Det kan bekræfte et indtryk af usikkerhed.

Hvis eleven derimod udstråler ro, kan samtalen få et mere flydende forløb. Eksaminator kan give mere plads, og eleven får bedre mulighed for at forklare og uddybe.

Mennesker spejler sig ofte i hinandens kropssprog. Det gælder os i en eksamenssituation. En elev, der sidder åbent og vender sig mod samtalen, kan fremkalde samme åbenhed hos eksaminator.

Det betyder, at elevens kropssprog kan påvirke hele eksamenssituationen.

Hvad elever konkret kan bruge i eksamen

Selvom elever ikke kan styre spørgsmålene fuldt ud til mundtlig eksamen, så er alt absolut ikke uden for kontrol. Elever er selv herre over dem fremtoning, de tager på sig. En rank kropsholdning og rolig vejrtrækning kan signalere kontrol.

Øjenkontakt og tydelige svar kan understøtte oplevelsen af overblik. Det kan give eleven mere taletid og bedre mulighed for at vise faglighed.

Viden om kropssprog kan også reducere nervøsitet. Når elever forstår, at usikkerhed ikke kun er mental, men også kropslig, bliver det lettere at arbejde med.

Indsigten viser, at mundtlig eksamen ikke kun handler om viden. Den handler også om samspil. Elever, der er bevidste om deres kropssprog, kan skabe bedre betingelser for en stabil og sammenhængende præstation.

Mange elever tror, at censor leder efter fejl. I virkeligheden er censors rolle til mundtlig eksamen dog udelukkende at vurdere, hvor tydeligt eleven formidler sin faglighed.

Ved mundtlig eksamen forestiller mange elever sig, at censor sidder med en facitliste og venter på, at eleven siger noget forkert. Men censor er ikke bannerfører for en fejlfindingskultur.

Til gengæld skal censor sikre, at bedømmelsen ligger på niveau med fagets mål, og at vurderingen er rimelig og sammenlignelig. Det betyder, at censor først og fremmest skal kunne se elevens faglighed. Og faglighed bliver kun synlig, hvis den formidles klart.

Struktur gør faglighed synlig til mundtlig eksamen

Et svar kan være fagligt korrekt og alligevel svært at vurdere, hvis det mangler struktur. Når eleven springer mellem pointer, forklarer uden retning eller aldrig markerer, hvad der er centralt, bliver det uklart, hvilket niveau svaret faktisk ligger på.

Derfor spiller struktur en afgørende rolle. Ofte er det en væsentlig forudsætning for, at censor overhovedet kan vurdere elevens forståelse.

Prioritering vejer tungere end mængde

Et godt mundtligt svar afspejler typisk en benhård prioritering. God faglig formidling viser en elev, der er i stand til at vælge det relevante stof og forklare det præcist.

Censor kan af gode grunde ikke nå at vurdere, hvor meget eleven ved, men til gengæld kan censor bedømme, hvor sikkert eleven kan prioritere og anvende sin viden i den konkrete sammenhæng.

Den faglige samtale er en del af prøven

Mundtlig eksamen er ikke en monolog. Det er en faglig samtale mellem eksaminant og eksaminator. Evnen til at lytte, svare præcist og indgå i en faglig dialog er central i vurderingen.

Det kan ofte være svært for de elever, der kæmper med eksamenspres. For når nervøsitet fylder, så risikerer elevsvarene at blive mere defensive og mindre fokuserede. Det kan påvirke det samlede eksamensresultat, der kommer til at fremstå svagere, end det eleven normalt præsterer.

Når forventningerne er uklare

Mange elever har aldrig fået forklaret, hvordan et godt mundtligt svar faktisk er opbygget. De har arbejdet med stoffet – men ikke med formen. Det gør eksamen uforudsigelig og øger forskellene mellem elever.

Når kriterier for mundtlighed gøres tydelige og trænes systematisk, bliver vurderingen mere gennemskuelig. Og censor får lettere ved at se den faglighed, der er der.

Forskellen mellem års- og eksamenskarakterer tolkes ofte som et vurderingsproblem. Men forskellene peger også på kompetencer, der ofte bliver glemt eller overset i undervisningen – nemlig den mundtlige formidling.

Forskelle mellem års- og eksamenskarakterer har eksisteret, så længe vi har haft begge vurderingsformer. Alligevel vækker nye analyser og opgørelser jævnligt debat, fordi forskellene ofte er markante – og fordi de rammer skævt mellem elevgrupper.

Det er forståeligt, at tallene skaber bekymring. Karakterer spiller en stor rolle for, hvilke videregående uddannelser eleverne kan komme ind på. Men hvis forskellene kun tolkes som et udtryk for fejl, favorisering eller manglende faglighed, så risikerer debatten at blive forsimplet.

Et mere frugtbart udgangspunkt er at spørge: “Hvad er det egentlig, de to karaktertyper måler?”

To vurderingsformer – to forskellige præstationer

Årskarakteren afspejler elevens arbejde over tid og tager højde for progression, deltagelse, afleveringer og mundtlig aktivitet i undervisningen. Den giver læreren mulighed for at vurdere elevens faglige udvikling i forskellige situationer.

Eksamen er noget andet. Her skal eleven i én afgrænset situation:

• formulere sin viden hurtigt

• prioritere det væsentlige

• strukturere sit svar

• formulere sig klart og præcist

• håndtere opfølgende spørgsmål

At vurderingsformerne er vanskelige at sammenligne, er ikke overraskende. Men forskellen bliver problematisk, hvis elverne aldrig lærer de kompetencer, der skal til for at klare sig godt i den mundtlige eksamenssituation.

Mundtlighed som blind vinkel i undervisningen

I mange fag fylder mundtlighed i undervisningen, men sjældent som en eksplicit færdighed. Elever taler, svarer og deltager – men uden nødvendigvis at få redskaber til, hvordan man:

• opbygger et mundtligt svar

• skaber en rød tråd

• markerer, hvad der er centralt

• afrunder tydeligt

God mundtlig formidling er desværre indimellem noget, der bare forventes i uddannelsessystemet. Men uformel tale og faglig formidling i en eksamenssituation er ikke det samme.

Når mundtlighed ikke systematiseres og trænes, så risikerer eksamen at blive en test i elevens forudsætninger frem for i elevens faglighed.

Karakterforskelle rammer ikke tilfældigt

Forskelle mellem års- og eksamenskarakterer rammer ikke alle elever ens. Analyser viser, at bestemte elevgrupper oftere oplever større fald ved eksamen. Det gælder blandt andet elever, der:

• ikke kommer fra et hjem, hvor sproget fylder

• ikke er vant til akademisk samtalekultur

• bliver usikre i formelle vurderingssituationer

Det betyder ikke, at eksamen er uretfærdig. Men det betyder, at eksamen belønner kompetencer, som ikke altid trænes systematisk i undervisningen. Her bliver karakterforskelle et pædagogisk anliggende.

Mundtlig formidling kan læres og trænes

Mundtlig formidling er ikke et talent, man enten har eller ikke har. Det er en færdighed, der kan udvikles gennem tydelige strukturer, gentagelser og øvelser.

Når elever arbejder løbende med mundtlig formidling i undervisningen:

• bliver forventningerne tydeligere

• nervøsiteten falder ved eksamen

• øges kvaliteten af de faglige svar

• reduceres forskellen mellem årskarakter og eksamen

Eksamen bliver helt sikkert ikke let – men den bliver mere genkendelig, fordi eleverne har de kommunikative strategier, der skal til for at formidle den viden, de har fået.  

Fra problem til pædagogisk udvikling

Karakterforskelle kan altså med rette bruges som afsæt for faglig refleksion og udvikling.

For spørgsmålet er om undervisningen ikke i langt højere grad bør understøtte de kompetencer, som eksamen faktisk måler.

Når mundtlighed tænkes mere bevidst ind i undervisningen, styrkes sammenhængen mellem daglig praksis og afsluttende prøver. Det gavner både elever, undervisere og skolens samlede kvalitet.

Når det implicitte gøres eksplicit

At arbejde med mundtlig formidling handler ikke om at ensrette undervisningen eller træne til testen. Det handler om at gøre det implicitte eksplicit – så flere elever får mulighed for at vise deres faglighed, når det gælder.

Når struktur, sprog og forventninger bliver tydelige, flytter fokus sig fra præstationsangst til faglighed.

Og måske er det her, karakterforskelle peger hen:
Ikke på et system i krise – men på et udviklingspotentiale i undervisningen.

For Eksamina handler arbejdet med mundtlig eksamen netop om dette: at gøre det usynlige synligt og det implicitte eksplicit – så flere elever får mulighed for at vise deres faglighed, når det gælder.