Mundtlig eksamen belønner formidling – ikke kun faglig viden

Mundtlig eksamen belønner formidling – ikke kun faglig viden

Mundtlig eksamen bliver ofte opfattet som en test af, om eleverne har lært stoffet. I praksis belønnes elevens formidlingsevner dog i lige så grad som viden. Det stiller særlige krav til undervisningen.

Til mundtlig eksamen er det ikke nok, at eleverne har styr på fagligheden. De skal kunne gøre deres viden synlig i tale. Det kræver, at de kan forklare sammenhænge, udvælge det væsentlige og reagere på spørgsmål i situationen.

Når faglighed skal sættes i spil

For mange elever er det bliver vanskeligt at indgå i en faglig dialog. Ikke fordi de mangler faglig indsigt, men fordi de ikke er vant til at arbejde med faglig viden som noget, der skal formidles mundtligt under pres.

Det eksamen faktisk vurderer

Den mundtlige eksamen vurderer mere end korrekthed og begrebsforståelse. Den vurderer også, om eleven kan:

  • forklare fagligt indhold sammenhængende

  • prioritere og strukturere sit svar

  • holde en tydelig rød tråd

  • indgå i dialog med eksaminator

Disse kompetencer er centrale for eksamenssituationen, men de er sjældent formuleret eksplicit som en del af undervisningens mål.

Når vurderingskriterierne er usynlige

I mange fag er der stor fokus på, hvad eleverne skal lære, men mindre fokus på, hvordan de skal vise det mundtligt. Det betyder, at vurderingskriterierne til eksamen kan fremstå uklare for eleverne.

Når eleverne ikke er fortrolig med kriterierne, så bliver hele den mundtlige eksamenssituation uforudsigelig. Eleverne forsøger at gætte, hvad der forventes, i stedet for at fokusere på at formidle deres faglighed på en struktureret, bevidst og overbevisende måde.

God faglig formidling er ikke det samme som at tale meget

En udbredt misforståelse er, at mundtlig eksamen belønner dem, der taler mest eller hurtigst. I praksis belønnes elever, der kan tale præcist, struktureret og med tydelig retning.

Mundtlig formidling handler derfor ikke om personlighed eller mod, men om bevidste valg: Hvad er centralt? Hvad kan udelades? Hvordan bindes pointerne sammen?

Når formidling bliver en del af fagligheden

Når elever arbejder systematisk med mundtlig formidling i undervisningen, sker der en tydelig forandring. De bliver bedre til at forklare deres tanker, mere bevidste om deres svar og mere aktive i den faglige dialog.

Samtidig bliver sammenhængen mellem undervisning og eksamen tydeligere. Eleverne oplever, at de træner noget genkendeligt – ikke noget fremmed.

Et fælles ansvar i undervisningen

Mundtlig formidling er ikke et ekstra lag oven på fagligheden. Det er en del af den. Når undervisningen gør den faglige formidling synlig, får flere elever mulighed for at vise, hvad de kan.

Det styrker både undervisningens kvalitet, elevernes præstationer og oplevelsen af en mere retfærdig vurdering.

Eksaminas tilgang

Hos Eksamina arbejder vi med mundtlig eksamen som en kompetence, der kan trænes og integreres i undervisningen. Vores fokus er ikke at ændre fagene – men at hjælpe elever og undervisere med at sætte fagligheden tydeligt i spil.

Når elever forstår, hvad mundtlig eksamen faktisk belønner, bliver formidling et redskab – ikke en barriere.

Kontakt os i dag Læs mere om Eksamina her